Håndbold

KFUMs Idrætsforbund afholder KFUMs Træner/Lederkursus i uge 27 for unge i alderen 14-20 år, der ønsker at udvikle deres træneregenskaber og lederevner inden for håndbold og foreningsliv.

Kurserne er akkrediteret i DHF således at man efter trin 1 – 4 er på indgangsniveau til DHFs elitetræneruddannelse

Efter juniorkursus kører vi en trinmodel, hvor man kan stige ind enten efter alder/modenhed eller efter niveau.

Hvis man starter på juniorkursus tager man trin 1 året efter og så fremdeles.

Hvis man ikke før har været på KFUM kursus kan man starte f.eks. som 15 årig med at tage juniorkursus, trin 1 eller trin 2.

Kontakt vores konsulenter for en korrekt indplacering.

Trin 1 håndbold
Trin 1 er et specifikt håndboldkursus for spillere, trænere og hjælpetrænere.
Fokusområderne for Trin 1 er: Autoritet, formidling og planlægning.

Trin 2 håndbold
Trin 2 er et specifikt håndboldkursus for trænere.
Fokusområderne for Trin 2 er: Coaching, konflikthåndtering og spillerinstruktioner.

Trin 3 håndbold
Trin 3 er et specifikt håndboldkursus for trænere.
Fokusområderne for Trin 3 er: Rød tråd, teknisk træning og strategi.

Trin 4 håndbold
Trin 4 er et specifikt håndboldkursus for trænere.
Fokusområderne for Trin 4 er: Taktisk fejlretning og udvikling af spilkoncepter.

Trin 5 håndbold
Trin 5 er et specifikt håndboldkursus for trænere
Fokusområderne for Trin 5 er: Brug din viden til projekter i foreningen, inddragelse af eget projekt fra foreningen og refleksion af din egen trænerrolle, samt personligt lederskab

MedieCamp
En håndbold lejr for drenge og piger der er 11 – 12 år gamle.
KFUMs Idrætsforbunds afholder i den første uge af sommerferien: KFUMs Træner/Lederkursus for unge i alderen 15-20 år. På kurset er der meget praktisk træning i hallen. Her bruges børnespillerne som medier. Når der ikke trænes i hallen, så laver kursisterne spændende løb eller quiz med spillerne.

Kunne du tænke dig at få en kæmpe oplevelse på KFUMs Træner/Lederkursus i uge 27, hvor kursisterne primært er 15-20 år og TOPMOTIVERET til at give dig en kæmpe oplevelse i 3 dage.

Vi lover masser af håndbold, fællesskab, nye venskaber og ondt i lattermusklen.

Pris: 350 kr. for medlemmer af KFUMs Idrætsforbund og 450 kr. for andre. De dækker forplejning, overnatning, masser af håndbold og en t-shirt.