Juniorkursus 14 - 15 år, grunduddannelse

KFUMs Idrætsforbund afholder KFUMs Træner/Lederkursus på Hellebjerg Idrætsefterskole i den første uge af skolernes sommerferie.

Dette ugekursus er for dig som skal starte i 8. eller 9. klasse efter sommerferien (14.-15. år), som ønsker at udvikle dine træneregenskaber og lederevner i fællesskab med andre unge.

Vores Juniorkursus er starten på DanskHåndbolds børnetræneruddannelse, og  indgangen til de fem trin i den samlede “KFUM Træner/Lederuddannelse” i håndbold. (Som er meritgivende til divisionstræneruddannelsen).


Juniorkurset er tværidrætsligt og unge fra alle idrætter er mere end velkommen. Er du fra en anden idræt end håndbold, vil vi i samarbejde med dit specialforbund hjælpe dig videre i din træneruddannelse efter juniorkurset. For at det gir værdi for deltagerne er det nødvendigt med mindst 10 unge fra andre idrætsgrene end håndbold for at kurset afholdes. 

Er du yngre, må vi anbefale dig en uge på FunCamp i uge 42. /funcamp/

Vi opfordrer alle unge medlemmer til at tage KFUMs Juniorkursus, som er er et grundlæggende og tværidrætsligt motivationskursus for alle spillere og hjælpetrænere – uanset niveau.

På kurset får man viden og træning i generelle træneregenskaber, og man prøver at instruere SFO børn med feedback fra instruktørerne.

Kurset er designet til alle kommer hjem i foreningen og er topmotiverede. Man får et boost af oplevelser og fællesskab på tværs af årgange, og så lærer man meget om sig selv og hvordan man kan motivere andre.

Fællessang, Temaer, efterskoleånd og fællesskab på tværs af idrætter og alder
En vigtig del af KFUMs Træner-/Lederkursus er, at kurset hvert år omfavnes af et tema. Temaet varierer fra år til år og kan eksempelvis være kærlighed, ensomhed, meningen med livet mv.

KFUMs Idrætsforbund lægger vægt på at skabe nogle dygtige trænere og foreningsmennesker, men lægger i lige så høj grad vægt på at danne og udvikle kursisterne personligt.

Årstemaet bliver derfor benyttet til at skabe nogle vigtige diskussioner omkring livet, hvor kursisterne blive udfordret på deres holdninger, rykker deres grænser, får andre forståelser og ser verden med nye øjne.
Instruktørerne bidrager med personlige erfaringer og fortællinger i andagter om morgenen og aftenen, så du på den måde er med til at blive dannet og får udviklet dine træner-/lederkompetencer, men i lige så høj grad også dine personlige kompetencer.

Hvis foreningen har medlemmer, som man vurderer modne og motiverede til et ugekursus, så kan dette afklares i en telefonsamtale.

Kontakt konsulent: Maja Tast på tlf. 40578180

Vores Juniorkursus er første “Trin” i KFUMs Træner-/Lederkursus taksonomi. Hele ugekurset er for unge i alderen 14-20 år, der ønsker at udvikle deres træneregenskaber og lederevner i fællesskab med andre unge.

Vi opfordrer til at man starter her.

Over 50% af kursisterne fortsætter på Trin 1 det følgende år. 

Husk at de fleste kommuner yder tilskud til uddannelse af frivillige.

Nogle foreninger har brugt at give et gavekort til juniorkursus i konfirmationsgave til deres unge medlemmer. Det er muligt at downloade et gavekort herunder. Men hvis I kontakter os, skal vi nok hjælpe med at skræddersy et til jeres forening. 

Tilmeld dig her   Håndbold folder  Floorball folder  Folder alle idrætter Download gavekort