Udvikling af ungeidræt

KFUMs Idrætsforbund har et særligt sigte på børn og unge, og vi har stor erfaring i at udvikle sunde idrætsmiljøer for børn og i at uddanne og motivere unge til lederskab og ansvar.

Vi tilbyder Træner-/Lederkursus for 14 – 20 årige som et intenst forløb på otte dage i efterskolemiljø. Det er en camp hvor vi går tæt på den faglige og personlige udvikling i et coachende forhold med de unge, og det er en uge med fuld fart på venskab og oplevelser på tværs af årgange og idrætsgrene.

En undersøgelse foretaget i april 2020 viser, at 64% af kursisterne i 2019 har en træneropgave i deres forening otte måneder efter kurset. Vi opfordrer vores foreninger til at sende unge på Træner-/Lederkursus. Kurset er meget personligt udviklende og dannende, og I får topmotiverede og engagerede unge medlemmer i foreningen.

En målrettet efterskoleindsats skal få medlemmerne tilbage i foreningen, når de kommer hjem efter et dejligt år på efterskole. Det er en sårbar overgang, og de fleste foreninger oplever et stort frafald af denne målgruppe. Vi tilbyder rådgivning og konkret hjælp til både at forebygge frafald og til at udvikle tilbud som er relevante for dem, når de kommer hjem for at starte på deres ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse.

Hent mere information hos udviklingskonsulent, Simon Husted, mobil 50757105 eller mail simon@kfumid.dk.