Badminton

KFUMs Idrætsforbund afholder KFUMs Træner/Lederkursus i uge 27 for unge i alderen 14-20 år, der ønsker at udvikle deres træneregenskaber og lederevner inden for badminton og foreningsliv.

KFUMs Badmintonkursus
KFUMs kursus er akkrediteret v. DGI og BadmintonDanmark

Efter juniorkursus kører vi en trinmodel, hvor man kan stige ind enten efter alder/modenhed eller efter niveau.

Hvis man starter på juniorkursus tager man trin 1 året efter og så fremdeles.

Hvis man ikke før har været på KFUM kursus kan man starte f.eks. som 15 årig med at tage juniorkursus, trin 1 eller trin 2. Kontakt vores konsulenter for en korrekt indplacering.

Trin 1 badminton
Trin 1 er et specifikt badmintonkursus for spillere, trænere og hjælpetrænere.
Fokusområderne for Trin 1 er: Autoritet, formidling og planlægning.

Trin 2 badminton
Trin 2 er et specifikt badmintonkursus for trænere.
Fokusområderne for Trin 2 er: Coaching, konflikthåndtering og spillerinstruktioner.

Trin 3 badminton
Trin 3 er et specifikt badmintonkursus for trænere.
Fokusområderne for Trin 3 er: Planlægning, teknisk træning og strategi.

Trin 4 badminton
Trin 4 er et specifikt badmintonkursus for trænere.
Fokusområderne for Trin 4 er: Taktisk fejlretning og udvikling af spilkoncepter.

Trin 5 badminton
Trin 5 er et specifikt badmintonkursus for trænere.
Fokusområderne for Trin 5 er: Brug din viden til projekter i foreningen og refleksion af din egen trænerrolle

MedieCamp
En badminton lejr for drenge og piger der er 11 – 12 år gamle.
KFUMs Idrætsforbunds afholder i den første uge af sommerferien: KFUMs Træner/Lederkursus for unge i alderen 15-20 år. På kurset er der meget praktisk træning i hallen. Her bruges børnespillerne som medier. Når der ikke trænes i hallen, så laver kursisterne spændende løb eller quiz med spillerne.

Kunne du tænke dig at få en kæmpe oplevelse på KFUMs Træner/Lederkursus i uge 27, hvor kursisterne primært er 15-20 år og TOPMOTIVERET til at give dig en kæmpe oplevelse i 3 dage.

Vi lover masser af badminton, fællesskab, nye venskaber og ondt i lattermusklen.

Pris: 350 kr. for medlemmer af KFUMs Idrætsforbund og 450 kr. for andre. De dækker forplejning, overnatning, masser af badminton og en t-shirt.