Qianball er det nye spændende ketcherspil som
KFUMs Idrætsforbund har været med til at organisere siden efteråret 2006.
Qianball som udtales "tjingball" er et spændende, anderledes og fornyende ketcherspil som er kommet til Danmark for at blive.
Det er 3 år siden at KFUMs Idrætsforbund gik ind i arbejdet med udbredelsen af Qianball. Forbundet havde flere personer i Kina for at lære om spillet, reglerne og træningsmetoder.
Det viste sig dog at de spilleregler man havde i Kina på det tidspunkt var meget overfladiske og der blev brugt meget tid på at få reglerne rettet til, så de også kunne fungere i det danske idrætsverden. Samtidig skulle træningsmetoder og øvelser også tilrettes den danske kultur.
Men spillet har nu fået lov til at udvikle sig og der kommer stadig flere og flere spillere til, ligesom der også hele tiden kommer flere turneringer.
Har du eller din forening lyst til at høre mere om Qianball eller har I måske lyst til at prøve det, er i meget velkommen til at kontakte breddekonsulent Børge Svensson på tlf: 30 70 98 85 eller på mail: bsvensson@kfumid.dk
Qianball banen:
Til højre kan man se en Qianballbane, som ved første øjekast kan minde om en tennisbane. Men når man kigger nærmere efter viser det sig at banen kun er opstreget på den ene side af nettet.
Dette skyldes, at det er på denne side spillererne befinder sig og at den anden side af banen kun bruges til at spille bolden over på.
Bolden som man spiller med er en gummibold som sidder i en 4,20 meter lang elastik, som er fæstnet som vist på billedet.
Mere information kan fåes ved at kontakte breddekonsulent Børge Svensson på tlf: 30 70 98 85 eller
på mail: bsvensson@kfumid.dk
