Konsulenter
Blade og foldere
Online Tilmelding
Galleri
Lotteri

FJ - CAMP 2010

Søndag d. 27/6 til fredag d. 2/7 - 2010

Er for alle mellem 13 og 15 år.
KFUMs Idrætsforbunds første trænerkursus, det ligger vægt på det sociale samtidig med at spillerne får mulighed for at snuse til træneruddannelsen. Mange kommer hjem i klubben og bliver hjælpetræner for de yngste spillere. –og deres træner/lederkarriere er begyndt.
 
Idrætsgrene:
De primære idrætsgrene vil være håndbold, men hvis tilslutningen er stor nok vil vi meget gerne have badminton og fodboldspillerer med også.

Indhold:
Du får 6 dage med fuld forplejning, overnatning og masser af oplevelser. Der vil være masser af idrætsspecifik træning med dygtige instruktører. Desuden er der mulighed for at møde masser af nye venner som også holder af sport. Du får også en begynder træneruddannelse, som du kan bruge hjemme i din klub.

Endelig er der masser af hygge, aftensjov, konkurrencer, svømning, lege, og helt sikkert en meget at grine af. Så tag fat i din holdkamerat, klassekammerat og få en helt fantastisk uge.

Udover den meget idræt og alle oplevelserne får du også din helt egen FJ-Camp T-shirt.

Hvor?
Den meget smukt beliggende Nørre Nissum Efterskole, danner rammerne om FJ Camp. Skolen har bl.a. 2 idrætshaller, egen svømmehal og masser af gode udendørs faciliteter.

Se mere om skolen på www.nissum.dk
Efter aftale afhenter vi gerne deltagere på Holstebro banegård.
 

Du kan tilmelde dig gennem din forening, men det er også muligt at deltage som privatperson.

Pris: 1500 kr.
 

Det er en god mulighed for foreningen til at give en meningsfuld konfirmationsgave, der samtidig er med til at give spillerne klubånd og skaber fællesskab. Forbundet udsender gerne gavekort.

Husk at de fleste kommuner yder tilskud til alle vores kurser.

For yderligere information kontakt Udviklingskonsulent Maja Tast på maja@kfumid.dk eller tlf. 40 57 81 80

Se folderen for FJ Camp her...

Seneste tilmelding mandag d. 3. Maj 2010

Klik her for online tilmelding...

Danmarks Idrætsforbund
Foreninger og efterskoler
Bibelcitater

Det med Gud

Design og CMS af Reprohuset