Medier søges til KFUMs Idrætsforbunds kurser 2010
Det er ikke længere nødvendigt med en medieleder, da vi vil sørge for at der er et ungt menneske der vil tage sig at spillerne. Det er selvfølgelig stadig helt i orden at foreningen stiller med en medieleder.
Medier - Hvad er det?
KFUMs Idrætsforbunds afholder nogle af landes bedste kurser, for at dette kan lade sig gøre, er det meget vigtigt at vi på vores kurser, har masser af medier som kursisterne kan arbejde med i de praktiske timer. Kurserne vi søger medier til, er forbundets Trin og Tema kurser, som deler sig over 4 trin, hvor de deltagende er primært U16, U18 samt unge seniorspillere.
Træning:
Medier søges for at gøre kurserne så gode som muligt. Så vi har behov for rigtig mange medier der har lyst til at blive trænet af kursisterne. Vi skal primært bruge U12 og U14 spillere.
Kursisterne træner et hold flere gange og får undervejs gode råd fra instruktører og medkursister, så de kan blive endnu bedre trænere. Der er selvfølgelig også tid til at spille kampe.
Fritid:
At være medier på kurserne, giver også mulighed for at opleve det unikke fællesskab kurserne har. Med skøre konkurrencer, udfordringskampe, underholdning der ryster alle tæt sammen og giver rig lejlighed for at lære nye venner at kende.
Tid, sted og forhold:
Kurserne afholdes på Hellebjergs Idrætsungdomsskole i Juelsminde.
Medietræningen foregår fra torsdag den 1. juli kl. 13.00 og slutter igen om lørdagen den 3. juli kl. 11.00.
Der er mulighed for at tilmelde både hele hold, men er man 3-4 stykker der gerne vil deltage, er det også muligt.
Hvad koster det:
KFUMs Idrætsforbund tilbyder gratis overnatning og forplejning, og I skal kun selv sørge for transport til og fra Hellebjerg Idrætsungdomsskole.
Tilmelding:
Vi skal have jeres tilmelding senest den 3. maj 2010.
Klik her for online tilmelding...
Hvis du har yderligere spørgsmål, eller ønsker at tilmelde dig/jer, så kontakt Udviklingskonsulent Maja Tast på 4057 8180 eller maja@kfumid.dk










