Konsulenter
Blade og foldere
Online Tilmelding
Galleri
Lotteri

Seniormesterskaberne i badminton blev afholdt i Kolding i weekenden den 20. - 21. marts 2010. 

Ikke mindre end 3 generationer var til FM i Kolding i weekenden. Verner Hansen (72 år), børnene Thomas Hansen og Jørgen Søvndal og Camilla Søvndal var alle aktive ved FM i Kolding. Camillas mor Bente deltog selvfølgelig også som sædvanlig, så hele familien er med, når der er fjerbold på programmet. Dette blot for at illustrere, at FM er for ALLE aldre og alle niveauer. Mig  bekendt er Verner Hansens 72 år alderspræsident i hele badminton FM's historie.
 
I det hele taget var årets tema flere generationer - Peder Steffensen (tidl. vinder i bedste række i 70'erne) og sønnen Kasper spillede finale i herredouble A mod Arne Tophøj (også tidl. vinder i bedste række i 80'erne) og sønnen Kristian - og Kristians mor Kirsten var også med ved stævnet. Også Ann og Mark Kragh og Rasmus og Hanne Lassen deltog som 2 generationer - dog ikke på samme side af nettet. Flere andre børn var til stede i hallen, så i løbet af få år er en 2-generationsrække måske et tema ved FM?
 
Der var også for nyelse med spillere fra Rønde, som tilmed tog titlen i bedste herresinglerække til Laurids Larsen. Ellers var det som sædvanlig Hasle, Kolding og Langhøj, som stod med de fleste spillere og de fleste titler.


Der var i år udvidet med en C-række hos herrerne, og det gav endnu flere tætte og lige kampe - noget af det som gør, badminton rigtig sjovt at spille.

Stor tak til Kolding, som for femte år i træk lagde faciliteter og frivillig arbejdskraft til arrangementet - og de har faktisk lovet, at der nok også næste år er FM i Kolding, hvis alt det praktiske flasker sig.

Se resultatlisten her...

Evt. spørgsmål kan rettes til Arne Tophøj, tlf: 22 92 54 22 mail: to@rhe.dk eller Jørgen Søndergaard, tlf: 97 51 07 00

Danmarks Idrætsforbund
Foreninger og efterskoler
Bibelcitater

Det med Gud

Design og CMS af Reprohuset