Konsulenter
Blade og foldere
Online Tilmelding
Galleri
Lotteri

KFUMs Idrætsforbund
Repræsentantskabsmøde 2009

 
 
 
Referat af repræsentantskabsmødet lørdag 25. april 2009 på Nøvlingskov Efterskole.
 
50 deltagere var mødt frem ved mødets start.
 
Mødet indledtes med at formanden, Steen Andersen mindedes de forbundsfolk, der siden sidste års repræsentantskabsmøde er afgået ved døden.
 
Forstander Jeppe Bjerg Mikkelsen bød velkommen til skolen, og fortalte kort om det daglige liv på en efterskole med 106 elever.
 
  1. Valg af dirigent.
Martinus Clausen, Nøvling blev foreslået og valgt.
Dirigenten kunne konstatere, at repræsentantskabsmødet var indvarslet i henhold til formalia og dermed lovligt og beslutningsdygtigt.
Evan Johansen blev udpeget som sekretær.
 
  1. Beretning fra forbundsbestyrelsen til godkendelse.
Finn Christensen, Bo Jørgensen og Steen Andersen har været til møde med DIFs bestyrelse. Dels sammen med de øvrige tværgående formænd, dels ved et separat møde.
DIF har meddelt, at KFUMs Idrætsforbund ikke er i fare for at blive smidt ud. Og i forbindelse med eventuelt kommende fusionstanker, vil KFUMs Idrætsforbund og de øvrige forbund blive inddraget i snakken.
DIF er meget interesseret i at indgå i planerne omkring diplomuddannelsen, og vil gerne give det videre til andre specialforbund.
Samarbejdet med Top Sporty er ophørt efter ønske fra Top Sporty. Forbundet leder nu efter en fundraiser, der kan løfte opgaven, at skaffe penge til den slunkne kasse.
Forbundet har skåret ind til benet rent økonomiske. Der er ikke rørt ved personalet, da det er velfungerende, og et af hjertekamrene.
Vi har nedprioriteret deltagelsen i EM stævner – det er beklageligt, men nødvendigt, men vi håber, at vi, når vi skaffer nogle penge, kan vende tilbage til fællesskabet.
Formanden opfordrede foreningerne til at bruge diplomtræneruddannelsen og motorikken, den er skabt til.
Allan Rasmussen har forladt bestyrelsen i den forgangne periode, og blev afløst af Anders Risbjerg.
 
Debat:
Jens Ingolf Nørgaard, Ravnstrup KFUM: Tak til dem der kæmpede forbundets sag, da vi var i fare for at ryge ud af det danske idrætsbillede. Det var hårdt, men det er dejligt, at vi nu kan høre, at DIF kan se, at de har brug for KFUMs Idrætsforbund.
 
Vagn Mattson, Team Haderslev KFUM: Hvordan går det med Qianball.
 
Jens Peder Poulsen, Forbundets Venner: Hvad vil Forbundsbestyrelsen med KFUMs Idrætsforbund fremover. Har man mistet visionerne?
 
Henrik Eriksen, Forbundets Venner: Havde læst en artikel i Udfordringen, der omtalte, at der kun var en kristen fodboldklub i Danmark – den ligger i Valby, og der står ikke KFUM på den. Hvorfor har forbundet ikke reageret på dette?
 
Steen Andersen, Forbundsbestyrelsen: Det er svært at sig, hvor vi er lige nu. Men vi er et forbund i udvikling. Vi har indtil nu skudt med spredehagl, fremover vil vi koncentrere os om de ting, vi er rigtig gode til.
Til Henrik Eriksen kan jeg kun sige, vi har ikke set artiklen, men lad os få den, så kigger vi på den.
Omkring Qianball kan vi sige, at vi har omkring 250 medlemmer, der dyrker denne idræt, og flere kommer hele tiden til. Vi har fået nye foreninger indmeldt i forbundet, fordi vi har sat idrætsgrenen på programmet.
 
Jens Peder Poulsen, Forbundets Venner: Ikke helt tilfreds med svaret – hvordan går det med tænketanken m.v.
 
Finn Kristensen, Forbundsbestyrelsen: Tænketanken lever – vi styrker den i den kommende tid. Idet blandt andet Preben Staun indtræder i den. Derudover laver vi en tænketank, der er mere rettet mod aktiviteterne for de unge i Forbundet.
Der er mange tanker omkring forbundets fortsatte udvikling – blandt er der kommet en ide om et forældrelederkursus – rettet mod de lidt ældre ledere og trænere, der ikke kan komme af sted en hel uge.
 
Herefter blev beretningen enstemmigt godkendt.
 
  1. Beretning fra faste udvalg til godkendelse.
KOS: Ingen supplerende bemærkninger til den skriftlige beretning..
 
Sportsudvalget: Ingen supplerende bemærkninger til den skriftlige beretning.
 
Idræts- og børneudvalget: Formanden Frans Hammer anbefalede at foreningerne bruger ”Motorikken”.
Der er nye tiltag på vej omkring træningslejre for breddehåndboldspillere – hvor der skal arbejdes med helheden omkring idræt, fællesskabet og két.
Ser frem mod en spændende fremtid.
 
Kursusudvalget: Ingen supplerende bemærkninger til den skriftlige beretning.
 
Udvalgenes beretninger blev enstemmigt godkendt.
 
  1. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse samt fremlæggelse af indeværende årsbudget.
Regnskabet blev fremlagt af forbundets kasserer Inge Marie Thygesen.
Regnskabet har en blank revisionspåtegning.
Regnskabet udviser et underskud på 244.862 kr.
Forbundets egenkapital var pr. 31. december 2008 på 74.034 kr. omfattende fri kapital og et par fonde. Hertil kommer hensættelser på 325.000 kr..
 
Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.
 
Inge Marie Thygesen fremlagde budgettet for 2009. Det udviser et forventet overskud på 14.000 kr..
Budgettet vil blive fulgt nøje, og kravet er, at der skal skabes et overskud af hensyn til egenkapitalen.
 
Vagn Kristensen, KFUMs Centralforening: Bemærkninger til snakken om de kristne klubber i København.
Budgettet ser ikke godt ud – hvad skal vi bruge de 2,5 millioner kroner til. Spørgsmålet er om bladet er 10% værd – er det nødvendigt, at bruge så mange penge i en tid, hvor EDB er opfundet. Vi skal bruge mange flere kræfter på at gøre opmærksom på hjemmesiden.
 
Vagn Mattson, Team Haderslev KFUM: Bladet kan ikke laves billigere. Hjemmesiden er nu oppe at stå.
 
Steen Andersen, Forbundsbestyrelsen: FB har kigget på bladets økonomi – besparelsen bliver ikke de 100.000 kr., der vil være nogle andre udgifter til information.
Vi står ikke lige overfor at lukke bladet, men økonomien kan føre den vej. Tanken er ikke, at der skal spares her.
 
Svend Thomsen, Snejbjerg KFUM: Det er træls, at vi skal diskutere bladet, men når økonomien er trang, skal det diskuteres. Jeg kan ikke leve med, at vi ikke kan sende unge til EM, så nu må vi trække en streg i sandet og lukke bladet.
 
Carl-Eric Nørgaard, Forbundets Venner: Det er vigtigt, at vi har et blad. Det betyder meget for Forbundets venner, at vi har et blad.
 
Erling Poulsen, KFUM og KFUKs Idrætsforening i Kolding: Ifølge lovene kan vi ikke bare nedlægge bladet uden, at det kommer på et repræsentantskabsmøde.
 
Steen Andersen, Forbundsbestyrelsen: Det er rigtigt, at vi ikke kan beslutte en lukning i dag.
Det er en langsigtet proces, at lukke bladet.
FB er indstillet på, at sende folk af sted til EM stævner igen.
Der er lang afstand mellem synspunkterne omkring bladet. Debatten kommer sikkert op igen næste år.
 
Henning Christiansen, Hellebjerg Idrætsungdomsskole: Forsvinder bladet så skal der noget på hjemmesiden, også af det stof der i dag er i bladet. Vi skal have oplysninger om, hvad de forskellige ting koster.
Hvad skal pengene bruges til – de unge eller til at tilgodese os med lidt grå hår i toppen.
 
Forsamlingen konkluderede, at der frem mod næste års repræsentantskabsmøde skal arbejdes med et oplæg om, hvad det vil koste at forsætte med bladet eller en udvikling af hjemmesiden.
 
Vagn Mattson: Slå noget mere på at der kan sælges lodsedler.
 
Jørgen Jensen, Forbundets Venner: Hvad koster det at sende folk til EM stævner.
 
Steen Andersen, Forbundsbestyrelsen: Udgiften afhænger af hvor EM stævner er placeret.
Der kommer deltagere til EM i Bordtennis i år, idet de selv betaler turen.
 
  1. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år.
Kontingent blev foreslået uændret. Dette blev vedtaget.
 
  1. Beretning fra Amatør- og Ordensudvalget.
Intet at bemærke.
 
  1. Behandling af indkomne forslag.
Der var ikke indkommet nogle forslag.
 
  1. Valg af medlemmer til Forbundsbestyrelsen.
      Frans Hammer, Ikast KFUM blev valgt som ny næstformand. Han afløser Finn Kristensen,
      Hellebjerg Idrætsungdomsskole, der ikke ønskede at modtage genvalg.
 
      Inger Marie Thygesen, Skjern KFUM genvalgtes som kasserer.
 
      Leif Vestergaard, Team Haderslev KFUM nyvalgtes som FB medlem uden portefølje.
      Han 
afløser Allan Rasmussen, Næstved Firma Sport, der har besat posten som formand
      for nye grene 
udvalg, der nedlægges.
 
      Lars Thomsen, Team Haderslev KFUM genvalgtes som formand for Kursusudvalget.
 
      Michael Nielsen, Kolding KFUM nyvalgtes som formand for Sportsudvalget, han afløser
      Mikkel 
Jørgensen, Kolding KFUM.
     
      Marianne Kristensen, Team Haderslev KFUM nyvalgtes som formand for Idrætsudvalget.
      Hun 
afløser Frans Hammer, Ikast KFUM, der træder tilbage uden for valgperioden, da
      han nyvalgtes 
som forbundets næstformand.
 
  1. Valg af to suppleanter til Forbundsbestyrelsen i prioriteret rækkefølge samt valg af personlige suppleanter for formændene for de faste udvalg.
      Anders Risbjerg, Alderslyst Gymnastikforening genvalgte som suppleant til 
      Forbundsbestyrelsen, og bliver første suppleant.
 
      Kasper Jensen, Ikast KFUM nyvalgtes som anden suppleant.
 
      Villy Jensen, Grynderup KFUM genvalgtes som suppleant for Sportsudvalget.
 
      Morten Nyholm Mosgaard valgtes som suppleant for Idrætsudvalget
      
      Jakob H. Bjerre genvalgtes som suppleant for KOS.
 
      Johnny Bejerholm, Kolding KFUM genvalgtes som suppleant for Kursusudvalget
 
  1. Valg af medlemmer og suppleanter til Amatør- og Ordensudvalget.
 
      Finn Kristensen, Hellebjerg Idrætsungdomsskole nyvalgtes i stedet for Preben Staun,
      Forbundets Venner.
 
      Birthe Byskov Larsen, Tarm KFUM – Søren Nørgaard, SKF KFUM og Martinus Clausen,
      Nøvling KFUM genvalgtes som suppleanter for et år.
 
  1. Valg af revisor.
Revisionsfirmaet KPMG blev genvalgt.
 
  1. Fastlæggelse af sted for repræsentantskabsmødet det næstfølgende år (2011).
Repræsentantskabsmødet 2011 afholdes med Bedsted KFUM som værter.
 
  1. Eventuelt.
Jens Peder Poulsen, Forbundets Venner: Var det en ide, at nedsætte et pengerejsningsudvalg – hvor nogle personer kunne være med til at rejse penge til de forskellige aktiviteter og projekter.
 
Carl-Eric Nørgaard, Forbundets Venner: Opfordrede forsamlingen til at deltage i foreningens generalforsamling senere på dagen.
 
Steen Andersen, Forbundsbestyrelsen: Tak for ideen om at nedsætte et pengerejsningsudvalg. Vi vil arbejde videre med det. Vi tager gerne mod forslag til emner, der kan sidde i dette udvalg.
Lodsedler er en god ting. Problemet er at finde dem, der vil sælge dem.
 
Tak til referenten for indsatsen og tak til dirigenten for indsatsen.
 
På gensyn på Hellebjerg 29. maj 2010.
 
Prisoverrækkelser:
 
Forbundets guldnål blev overrakt til Torsten Østerby, Nøvling KFUM
 
Forbundets guldnål blev overrakt til Leif Vestergaard, Team Haderslev KFUM
 
Forbundets guldnål blev overrakt til Steen Andersen, Forbundsbestyrelsen
 
Forbundets ungdomslederpris blev tildelt Jonas Jeppesen, Andreas Justesen og Simon Hørdum, Ikast KFUM.
 
Forbundets initiativpris blev tildelt Ikast KFUM for at skabe rum til unge ledere og trænere.
 
Rounborgpokalen blev tildelt Pernille Søndergaard, Snejbjerg KFUM Bordtennis
 
Forbundets lederpokal blev tildelt Claus Christensen, Bedsted KFUM
 
 
Referat v/ Evan Johansen
 

Danmarks Idrætsforbund
Foreninger og efterskoler
Bibelcitater

Det med Gud

Design og CMS af Reprohuset