Konsulenter
Blade og foldere
Online Tilmelding
Galleri
Lotteri
”Motorikken”

Motorikken er nu udviklet så den er mere velegnet til brug i folkeskolen eller i SFO’en.

Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning og dermed på sigt udvikle børn og unge med en god basis for at videreudvikle sig, både fagligt og kropsmæssigt.

Børn er i en kontinuerlig udvikling, og alle gennemgår de samme udviklingsperioder, men tidspunktet og varigheden af disse perioder varierer meget fra individ til individ.
Fælles mål
Med udgangspunkt i slutmål og trinmål i folkeskolen, kan motorikken indtænkes her. Der er fokus på krydsbevægelser, kropsspænding, balance mm. Derfor kan I med motorikken træne eleverne efter de fælles mål på en ny og inspirerende måde, der også giver et redskab til at kontrollere fremgang hos den enkelte elev.
Motorisk udvikling
Motorik er ensbetydende med vores bevægelsesfærdigheder. Det er et fællesnavn for det, der har med kroppens bevægelse at gøre. Der er flere ting, der spiller ind, når man taler om motorisk udvikling både fysisk og psykisk. Noget af det væsentlige og det man kan træne er balance, koordination og muskelstyrke.

Balance
En god balanceevne er en forudsætning for at udvikle sig inden for de fleste idrætsgrene. Selv så forskellige idrætsgrene som gymnastik og vægtløftning stiller store krav til balancen, men dog på vidt forskellige måder. Balancen kan trænes. Alene det at dyrke idræt og træne kroppen er en træning af balancen og koordinationen.

Koordination
Koordination er evnen til at udføre hensigtsmæssige bevægelser. En øget koordinationsevne giver et større bevægelsesmønster og dermed mulighed for at bevæge sig mere avanceret. I al idræt er der hindringer, der tvinger udøveren til at forandre bevægelser meget hurtigt. Man skal hele tiden omstille sig fra en nøjagtig koordineret handling til en anden. Derfor er det væsentligt, at man udvikler de koordinationsmæssige færdigheder maksimalt.

Muskelstyrke
Muskelstyrken øges med alderen. Der ses en øget styrke hos de børn, der styrketræner. Undersøgelser har ligeledes vist at styrketræning med lav og moderat intensitet, fx med egen vægt har god effekt allerede i før-puberteten og er gavnlig på dette alderstrin.

 


Motorikken består af 15-16 øvelser der er kategoriseret efter alder. Jo ældre man er jo mere komplekse bliver øvelserne.
Efter en periode hvor der har været mulighed for at øve motorikken både hjemme og i skolen aflægger børnene en prøve. Alt efter deres motoriske færdigheder kan de opnå guld, sølv eller bronze. Ved at øvelserne ændrer sig i forhold til børnenes alder vil det blive ved med at være inspirerende og lærerigt for børnene at træne deres motorik.
KFUMs Idrætsforbund kan, efter besked fra klubben, udskrive de antal diplomer der er brug for. Vi kommer også meget gerne ud og laver en præsentation for lærerne, så de kan prøve øvelserne på sig selv. – Motorikken vil på den måde blive pudset af samtidig med at vi har en sjov time sammen, hvor der er plads til masser af grin.

Pris:
Folderne sendes gratis ud til jer. Men de kan også udskrives fra vores hjemmeside. Der kan I også finde resultatark og diplomer.

En DVD med øvelser er på vej. Den forventes at være færdig omkring sommerferien 2010, og kan købes for 100 kr.

Bestilling/kontakt:
Gå ikke glip af denne chance, bestil allerede nu materialet hjem på enten
maja@kfumid.dk eller tlf. 70 23 73 11.

Hvis der er spørgsmål så kontakt Maja Tast på maja@kfumid.dk eller tlf. 40 57 81 80

Danmarks Idrætsforbund
Foreninger og efterskoler
Bibelcitater

Det med Gud

Design og CMS af Reprohuset